Superlavenergihuse

Kuldebroer

Kuldebroer i passivhuse er reduceret til et absolut minimum af hensyn til reduktion af energiforbrug, bedring af indekomfort samt større sikkerhed imod bygningsskader p.g.a kondens. Særlig fokus er der på eliminering af kuldebroer ved samlingsdetaljer omkring vinduer/døre, overgang mellem væg/gulv samt samlinger mellem væg/loft. Figur 1 viser et klassisk eksempel på en bolig, hvor man via termografi kan udpege kuldebroer.Varmetabet ved transmission i huse er sammensat af følgende størrelser:• 1-dimensionelt tab gennem vægge, lofter, terrændæk, døre, vinduer
• Linietab ψ ved samlinger
• Punkttab ved gennembrydninger af klimaskærm, fx søjler

I et passivhus beregnes varmetab gennem klimaskærmen altid i forhold til udvendige dimensioner (forskelligt fra Be06). Ved at bruge udvendige dimensioner, kan man normalt nøjes med en simpel 1-dimensionel beregning og stadig være på den sikre side mht. varmetab (det beregnede varmetab er større end det faktiske). Dette kræver dog, at man benytter såkaldte ”kuldebro-frie” samlingsdetaljer, hvor isoleringen er optimal.

Hvor god en samling er udtrykkes vha. linietabskoefficienten ψ. For ”kuldebro-frie” samlinger skal linietabskoefficienten ψ opfylde følgende værdi:

ψ ≤ 0.01 W/m*K (ψ beregnes i forhold til udvendige dimensioner)

I passivhuse ligger ψ ofte i området -0.05 – 0.01 W/m*K. Figur 2 viser et eksempel på en FEM-beregning af ψ for en samling mellem væg og loft i et passivhus. Idet isoleringen er optimal i hjørnet (isolering ubrudt), opnås en ψ = -0.055 W/m*K. Når ψ er negativ som i pågældende tilfælde, er det 1-dimensionale varmetab, baseret på de udvendige dimensioner, reelt overestimeret.

infraroed

Figur 1: Bolig udsat for termografi. Kuldebroer ses tydeligt ved vinduer og døre

kuldebro

Figur 2: FEM-beregning af linietabskoefficient i samling mellem væg og loft

Translate »