Det er normalt nødvendigt at benytte supereffektive (3-lags)lavenergivinduer med lav u-værdi og god soltransmittans.
Der kan være en sammenhæng således at vinduer med god u-værdi har lavere soltransmittans(g-værdi) og vinduer med god soltransmittans(g-værdi) har dårligere u-værdi.
Den gode u-værdi er vigtigst på nordvendte ruder, medens den gode soltransmittans er vigtigst på sydvendte ruder. Det kan derfor være en god ide, at benytte forskellige ruder afhængigt af orientering.
Vinduerne bør nøje udvælges til projektet, da der er meget store forskelle på den energimæssige ydeevne fra de bedste til de dårligste A-mærkede vinduer.